Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Den blå Sangbog og de forbudte Sange

5. september |19:30 - 21:00 UTC+2

I 1881 overtog Sprogforeningen Dansk Visebog og udgav den. Den var i en blå lærredsindbinding og kom hurtigt til at hedde ”Den blå Sangbog”. Snart kunne man ikke tænke sig en dansk forsamling uden Den blå Sangbog. Den blev en torn i øjet på de tyske myndigheder, der søgte at få sangbogen forbudt.

De dansksindede ønskede ikke konfrontation med de tyske myndigheder, så i udgaven fra 1899 var 24 sange markeret med tre stjerner. De betød pas på, dermed opfordrede sangbogens ansvarlige udgiver Mathias Andresen folk til at synge de andre gode sange, der var i sangbogen. Det viste sig imidlertid. At netop de sange, man advarede imod, havde den største tiltrækningskraft.

Tyskerne tilkaldte en litterær ekspert, professor Nis Schrøder, Haderslev, han skulle vurdere sangene. Han mente faktisk at 150 af sangene i Den blå Sangbog var provokerende og han så dem gerne forbudt. Han udtalte: ”Denne sangbog er det farligste agitationsmiddel, danskerne ejer!”

I 1906 havde Landsretten i Flensborg afgivet sin kendelse. 4 af sangene blev helt forbudt og der blev advaret imod at bruge 20 andre sange. De nævnte 24 sange kom til at gå under betegnelsen ”De forbudte Sange.” Redaktionen løste problemet med de forbudte sange ved at indsætte hvide sider i sangbogen, hvor de 4 forbudte sange skulle have stået. Titlen på den manglende sang måtte stå der, men versene manglede.

I praksis skete der det, at mange lærte de 4 forbudte sange udenad, eller man tilføjede sangene med håndskrift.

De forbudte sange er en væsentlig del af Sprogforeningens DNA, derfor er vi stolte over at Danmarkspremieren på Bodil Jørgensens turné landet rundt starter lørdag den 13. juni 2020 på Folkehjem i Aabenraa, hvor Sprogforeningen siden 1900 har haft sit domicil.

Folkehjem i oktober 2019
Frode Sørensen
Formand for Sprogforeningen

Detaljer

Dato:
5. september
Tidspunkt:
19:30 - 21:00 UTC+2

Arrangør

Sprogforeningen

Sted

Agora-Hallen
Nyløkke 2,
Åbenrå, 6200 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
74622848