Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag med Rune Skyum-Nielsen

19. september 2023 |19:30 - 21:30 CEST

– KOM MED TIL ANEKDOTESPÆKKET FOREDRAG, NÅR RUNE SKYUM-NIELSEN FORTÆLLER OM ARBEJDET MED SIN BOG OM DEN SENERE TVIND-STIFTER MOGENS AMDI PETERSENS FORMATIVE ÅR.

Siden 2016 har forfatter Rune Skyum-Nielsen og skuespiller Thure Lindhardt gravet dybt i mysteriet og myten Mogens Amdi Petersen. Det er der kommet et utroligt stykke moderne og hidtil ufortalt Danmarkshistorie ud af.

AMDI BLIVER TIL, der udkom til yderst positive anmeldelser og bred interesse i sensommeren 2022, er således en lyslevende og overrumplende fortælling om den senere Tvind-grundlæggers første 30 leveår – fra 1939 til 1969.

Med afstikkere til en broget og dramatisk slægtshistorie skilder biografien barndommen som ældste søn af en altdominerende og brutal patriark, mens den kolde krigs paddehatteskyer skygger for en tro på fremtiden.

Den følger underkuede og generte Mogens, som langsomt forvandler sig til den dominerende og charmerende Amdi, som ikke bare vrister sig løs af autoritetstroen og bliver sin generations antiautoritære lederskikkelse, grundlægger Danmarks første kollektiver, før ordet findes, og iscenesætter sig selv som pædagogisk pioner. En forfører, der frygtes af etablissementet og dyrkes af elever, politisk ligesindede, kvinder og journalister.

Handlingen udspiller sig i flere end 20 jyske og fynske byer, Europa, Australien og ‘den tredje verden’ – og er blevet rekonstrueret gennem flere hundrede mundtlige og skriftlige kilder, granskning af kirkebøger, lokalarkiver, rigsarkiver, avisarkiver, privatarkiver og aktindsigter.

Bogens rettigheder er solgt til såvel fiktionalisering som dokumentarserie.

SKREVET OM ‘AMDI BLIVER TIL’:

Fremragende biografi er en vigtig brik til forståelsen af det store kulturelle eksperiment, som begyndte med ungdomsoprøret (…) Rune Skyum-Nielsen har skrevet nogle af de bedste biografier jeg har læst: Nicklas Bendtner – begge sider og Jakob var her – bogen om Ejersbo, og han fortsætter her sin formidable evne til at rulle et liv op på skrift med forsøget på at svare på det helt centrale spørgsmål: Hvorfor og hvordan blev Mogens Amdi Petersen til “Amdi – leder af kulten Tvind”?’
(litteratursiden.dk)

OM RUNE SKYUM-NIELSEN

Født 1978. Prisvindende journalist og prisvindende forfatter til bøger om Mogens Amdi Petersen, Jakob Ejersbo, Nicklas Bendtner, Medina, den danske aviskrig 2006-2008, dansk hiphops historie m.fl.

Detaljer

Dato:
19. september 2023
Tidspunkt:
19:30 - 21:30 CEST

Arrangør

Sprogforeningen

Sted

Folkehjem Aabenraa
Haderslevvej 7,
Aabenraa,Sønderjylland6200Danmark
+ Google Maps
Telefon
74 62 28 48
Se Sted hjemmeside