Niels Bøgh Andersen (1908 – 1991)

Niels Bøgh Andersen blev født i Møgeltønder sogn. Som ganske lille flyttede hans forældre nogle få hundrede meter til Aventoft lige syd for den nuværende grænse, hvor hans far, Theodorus Andersen ernærede sig som fisker. Niels Bøgh Andersen blev sydslesviger og det kom til at præge resten af hans liv.

Efter endt skolegang læste Niels Bøgh Andersen til lærer på Tønder Gymnasium og inden han i 1929 blev lærervikar i København var han elev på Askov Højskole. I 1931 vendte han tilbage til Sydslesvig og blev skoleleder på den lille danske skole i Harreslevmark.

I 1940-45 var han indkaldt til tysk krigstjeneste, først i Frankrig, senere på østfronten og efter D-dag igen tilbage i Frankrig. Den 15. august 1944 blev han taget il fange af amerikanerne og efterfølgende overflyttet til England, hvor han efter kontakt til Christmas-Møller blev frigivet.

Efter krigen fortsatte han som lærer for det danske mindretal. I 1946 var han leder af den kommunale folkeskole Flensborg-Nord og i 1949 blev han leder af den private danske skole i Frederikshøj i Flensborg.

Han var formand for Sydslesvigsk Forening 1949 – 57, borgmester i Harreslev 1946 – 1948 og formand for Sprogforeningen 1972 – 1982.
Niels Bøgh Andersens vigtigste arbejdsopgave blev dog jobbet som forstander på Jaruplund Højskole (1954 – 1972).

Efter sin pensionering boede han og hustruen Ingrid på Jaruplundgård, der er nabo til dansk kirke og skole i Jaruplund.

Niels Bøgh Andersen skrev sine 3 erindringsbøger 1 -3 (1974, 1975 og 1978) disse bøger blev fulgt op af ”Krigsdagbog” (1981).

Prisen som Niels Bøgh Andersen fik i 1985 blev benævnt Sprogforeningens litteraturpris.