Seneste aktiviteter:
Sprogforeningens generalforsamling
Knap 50 personer deltog i Sprogforeningens ordinære generalforsamling den 20.5.2025.
Aftenen indledtes med et spændende foredrag af Christian Egander Skov, bestyrelsesmedlem i Sprogforeningen.
På generalforsamlingen, som igen i år blev kyndigt ledet af Ib Krogh Nielsen som dirigent, aflagde Sprogforeningens formand, Simon Faber, en fyldig beretning om årets gang.
Gunnar Vind aflagde regnskabet, og der foretoges nyvalg af Elsebet Warthoe fra Haderslev til bestyrelsen, idet Povl Kylling Petersen og Otto Putzer udtrådte.
Den vakante plads i bestyrelsen forventes besat med repræsentant fra Sydslesvig-afdelingen.

Formand Simon Faber byder velkommen

Simon Faber med aftenens foredragsholder Christan Egander Skov der stod for aftenens spændende foredrag "folk og folkelighed"

Et udsnit af de deltagende medlemmer
Kongesalen på Folkehjem var fyldt til bristepunktet,
da 2 af vort lands vel nok mest erfarne politikere, Bertel Haarder og Henrik Dam Kristensen, med Siegfried Matlok som en veloplagt ordstyrer, fortalte om deres syn på Nordens rolle i Europa. En meget spændende aften.

SPROGFORENINGENS
SENESTE
UDGIVELSE
Afstemningsfesten 2025
Ialt 200 personer havde fundet vej til Folkehjem den 10.2. for at fejre 105-året for genforeningen.
Det blev en god og stemningsfuld aften, med en flot festtale af professor og forfatter Ove Korsgaard samt musikalske indslag fra revy- og jazzpianist Catrine Ullerup Frølund og sangerinde Signe Juhl.

















