Sprogforeningens udgivelser

Lad de små børn komme til mig

Ny bog af Lis Mikkelsen – udkom den 2. maj 2023

Pris 150 kr. (medlemspris)

Pris 195 kr. (ikke medlemmer)

Bogen udgives af SPROGFORENINGEN

De seneste år har der været megen snak om børn anbragt på børnehjem. Den danske stat har undskyldt over for Godhavndrengene, Poul Nyrup Rasmussen har i TV fortalt om sin far, der blev
betegnet som åndssvag og anbragt på Livø, og der er lavet film om Sprogø-pigerne.

I Sønderjylland har vi haft en række børnehjem, der var oprettet af Nordslesvigsk Asylforening for
forsømte børn.

Her var rigtig mange børn anbragt i løbet af perioden 1877-1977. Foreningen drev børnehjem i Erlev ved Haderslev, i Toftlund og i Arnum og Gråsten.

Der var mange hjerteskærende skæbner på hjemmene, men der var også mange børn, der på grund af børnehjemmene fik en god
tilværelse.

Nu kan man læse historien om de 4 sønderjyske børnehjem i Sprogforeningens nye udgivelse:

 

Helene Hanssen – et liv i strid og kærlighed

Forfatter Lis Mikkelsen – Forlag Sprogforeningen udgivet 2021

Pris 150 kr. (medlemspris)

Pris 198 kr. (ikke medlemmer)

De danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen har altid fået stor og velfortjent opmærksomhed. Men havde han ikke haft sin kone som organisator, er det tvivlsomt, om han var nået så langt. Helene Hanssen skrev mange breve til sin mand. Først i forlovelsestiden, og også senere da han blev landdagsmand og rigsdagsmand i Berlin og var væk 8 måneder om året. Hun sørgede for at arkivere deres korrespondance, så man i dag kan følge deres liv næsten fra dag til dag. ”Helene Hanssen – et liv i strid og kærlighed” er en biografi om kvinden bag Genforeningen. Helene Hanssens hjem var en veldrevet gård på Sundeved. Hun havde svært ved at tilpasse sig de normer, man dengang havde. Hun havde ikke lyst til de ting, piger helst skulle beskæftige sig med.

Hun var ikke huslig og hadede det sorte komfur. Hellere ville hun læse eller tumle rundt med drengene. Hendes ældre søstre søgte at holde hende til arbejdet. Hendes skolegang var elendig og hun fortalte senere mange gange, at hun ikke havde lært noget af betydning i sin barndoms skole.

Da hun traf det opadstigende politiske talent Hans Peter Hanssen var det to modsætninger, der mødtes. Han var vant til anerkendelse og positiv interesse. Hun var vant til kritik. De to unge forlovede sig i 1882, og nu fulgte en 6 år lang forlovelse, hvor Helene prøvede at indhente noget af det forsømte, hvad uddannelse angik. Hun var 3 gange på Askov og fik her øjnene op for, hvordan skolegang kunne være.

Helene Iversen uddannede sig først som mejerske, senere blev hun en kort tid lærer. Hun sluttede med at stå i lære i ekspeditionen på Fyns Tidende, så hun kunne være med til at administrere en avis. Hendes forlovede havde planer om at blive redaktør. I 1888 blev de gift. De første år boede de i Sønderborg. I 1892 købte de avisen Hejmdal i Aabenraa. Hans Peter var meget ude at holde foredrag og blev i 1896 valgt til landdagen i Berlin. Helene overtog avisdriften og pasningen af Hafnia kontoret. Sideløbende fik hun 10 børn på 14 år og passede også dem og den store husholdning.

Hun var ikke et nemt menneske og stødte tit sammen med de ansatte på Hejmdal. Hun sagde tingene ligeud og kunne ikke omgås med flere sandheder. Det blev et for en kvinde dengang usædvanligt liv. Helene Hanssen rådgav sin mand i politiske spørgsmål og sørgede for at holde ham ved jorden. Hun var uimponeret og sørgede for, at de mange børn kom godt i vej. Helene Hanssen var sin mand en uvurderlig støtte i kampen for at få Sønderjylland dansk.

DET RØDE HJØRNE – I. P. Nielsen 1873 – 1952

 

Udgivet af Sprogforeningen og ArbejderArkivet i Sønderborg

Forfatter Frode Sørensen

Pris 150 kr. (medlemspris)

Pris 198 kr. (ikke medlemmer)

Udkom 26. november 2020

Hovedpersonen er den sjællandske bager, I. P. Nielsen, som socialdemokratiets formand Th. Stauning i 1920 sendte til Sønderjylland for at blive landsdelens første socialdemokratiske folketingsmand. I. P. repræsenterede Sønderjylland på Christiansborg i 23 år og han er det folketingsmedlem valgt i Sønderjylland, som i 100 år har haft størst betydning for landsdelen.

 

Perioden 1922-1933 har Sønderborg-området som centrum. I. P. Nielsen blev brobyggeren mellem danske og tyske arbejdere i Sønderjylland og han var hovedmanden i genetableringen af relationerne mellem arbejderne på begge sider af grænsen. I 1922 fik byen på dramatisk vis den første socialdemokratiske borgmester John Jacobsen. I 1924 købte I. P. Nielsen HYTTEN i Dynt Strand og flyttede fra København til Sønderjylland. Den stigende arbejdsløshed medførte fremgang for kommunisterne, dem som I. P. konsekvent kaldte arbejderbevægelsens “Splittelsesmænd”. For første og eneste gang nogensinde opstod der i 1927 korporligt slagsmål i byrådssalen i Sønderborg, politibetjente må tilkaldes.

 

Perioden 1933-1940 med fokus på Grænselandet. I. P. Nielsen skal nu ikke alene bekæmpe kommunister, men også nazisternes fremtrængen. Forfulgte tyske politikere skulle hjælpes over grænsen, en af hovedpersonerne i denne flugthjælp var senere redaktør Robert Huhle. Det tyske mindretals nazificering øgede presset for en flytning af grænsen. I. P. Nielsen etablerede et tæt samarbejde med kronprinsesse Ingrid om tøjuddelinger og sønderjyske børn på ferieophold. Vi oplever i 1939 op til folketingsvalget et hidtil uset samarbejde mellem de borgerlige – og Socialdemokratiet for at mobilisere vælgerne og sikre at nazisterne kun opnåede en beskeden repræsentation i Folketinget.

 

Perioden 1940-1945 – De mørke år. I. P. Nielsen og Robert Huhle blev arresteret og ført til Flensborg. Socialdemokratiets formand i Sønderborg, redaktør og folketingsmand Frede Nielsen måtte af frygt for sit liv gå under jorden. Selvom I. P. stoppede i folketinget i 1943 fortsatte han sine aktiviteter. Hans kamp for at få befriet kendte sønderjyder, der vilkårligt blev fængslet i 1943 og 1944 er lige så legendarisk, som den var farlig.

 

Perioden efter 1945 – Retsopgøret efter krigen, systemskifte i Sønderborg efter 12 år med Venstre-borgmesteren, Hans Nielsen, nu vinder socialdemokraten Anders Andersen i 1946 borgmesterposten, han bliver siddende som byens førstemand i 23 år til sin død i 1969. Bogen slutter med I. P. Nielsens død og den største begravelse på Broagerland nogensinde.

 

Kampen om sproget

Udgivet af Sprogforeningen
Forfatter Lis Mikkelsen
Pris 150 kr (medlemspris)
Pris 198 kr (ikke medlemmer)
Udkommer 6.oktober 2020

En Genforeningsbog

Det var lidt af en bedrift, at det lykkedes at fastholde det danske sprog i Nordslesvig 1864-1920, hvor tysk sprog og kultur var herskende.
Trods et massivt pres for at indføre tysk sprog og kultur i løbet af en enkelt generation, lykkedes det at fastholde dansk tale- og skriftsprog. Både fra dansk og fra tysk side vidste man, at kampen stod om børnene.
I dag har man næsten glemt de pionerer, der udkæmpede, hvad
de fleste anså for at være en umulig kamp. Men takket være forholdsvis få personers indsats for at fastholde børnene som dansktalende, lykkedes det. Disse få – i dag næsten glemte – forkæmpere havde måske i virkeligheden hovedansvaret
for, at 75 % af sønderjyderne stemte dansk den 10. februar 1920.
Bogen fortæller om Sprogforeningens Bogsamlinger, Den Blå Sangbog og de forbudte sange, Børneblad for Nordslesvig, det sønderjyske biblioteksvæsen og sprogkampens pionerer.

Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936

De dansksindede sønderjyders førstemand H.P. Hanssen var arkitekten bag Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

Allerede under verdenskrigen satte han de første streger til en ny grænse, men virkede mest for at hjælpe sønderjyder i nød. Ved Tysklands nederlag i efteråret 1918 rejste han grænsespørgsmålet. Med Aabenraa-resolutionen tegnede han den bærende konstruktion for Genforeningen: folkeafstemningen i to zoner. Som minister for sønderjyske anliggender 1919-20 samordnede han forberedelserne til landsdelens indlemmelse i Danmark. Tegningens mange detaljer kom på plads. Samtidig blev han hovedperson i den bitre grænsestrid. Han stod fast på folkenes selvbestemmelsesret og trodsede stemningsbølgen for en sydligere grænse. Det kostede dyrt. Han blev afskediget og trængt til side under genforeningsfesterne, og hans plan om en sønderjysk rigsdagsgruppe mislykkedes. Men hans grænsepolitik sejrede og lagde fundamentet til nutidens fredelige forhold mellem danskere og tyskere.

1920’erne blev et antiklimaks for H.P. Hanssen. Som nationalpolitiker trivedes han ikke i dansk partipolitik. Tiden som folketingsmand for Venstre blev kort. I stedet lagde han sine kræfter i forsvaret for den nye grænse. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev grænsespørgsmålet atter betændt. H.P. Hanssen blev forgrundsfigur i kampen mod grænseflytning og nazisme.

Forfatteren er Hans Schultz Hansen, født 1960, dr.phil., forskningsleder i Rigsarkivet i Aabenraa og adjungeret professor ved Center for Grænseregionsforskning. Han har også skrevet forgængeren til denne bog, De danske sønderjyders førstemand: H.P. Hanssen 1862-1914, som udkom i 2018 og har fået fine anmeldelser.

Bogen er på 335 sider, indbundet og illustreret med kendte og mindre kendte fotos og forsynet med et navneregister til begge bind ved Hans-Ole Mørk.

Prisen for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og Sprogforeningen er 150 kr.
Prisen for ikke medlemmer er 198 kr
Prisen i boghandelen er 248 kr.

Bog 1 kan sammen med Bog 2 af medlemmer købes for 250 kr.
Prisen for ikke medlemmer 300 kr.

Bestil bogen på sprogforeningen@gmail.com

DEN BLÅ SANGBOG & DE FORBUDTE SANGE

 

Sprogforeningen udgav i anledning af Genforeningsjubilæet et særtryk af de 24 forbudte sange.
Sanghæftet kan erhverves i forbindelse med Sprogforeningens arrangementer for 20 kr.
Vi sender kun såfremt bestillingen er på min. 5 stk. – hertil skal lægges porto.

 

I 1881 overtog Sprogforeningen Dansk Visebog og udgav den. Den var i en blå lærredsindbinding og kom hurtigt til at hedde ”Den blå Sangbog”. Snart kunne man ikke tænke sig en dansk forsamling uden Den blå Sangbog. Den blev en torn i øjet på de tyske myndigheder, der søgte at få sangbogen forbudt.

 

De dansksindede ønskede ikke konfrontation med de tyske myndigheder, så i udgaven fra 1899 var 24 sange markeret med tre stjerner. De betød pas på, dermed opfordrede sangbogens ansvarlige udgiver Mathias Andresen folk til at synge de andre gode sange, der var i sangbogen. Det viste sig imidlertid. At netop de sange, man advarede imod, havde den største tiltrækningskraft.

 

Tyskerne tilkaldte en litterær ekspert, professor Nis Schrøder, Haderslev, han skulle vurdere sangene. Han mente faktisk at 150 af sangene i Den blå Sangbog var provokerende og han så dem gerne forbudt. Han udtalte: ”Denne sangbog er det farligste agitationsmiddel, danskerne ejer!”

 

I 1906 havde Landsretten i Flensborg afgivet sin kendelse. 4 af sangene blev helt forbudt og der blev advaret imod at bruge 20 andre sange. De nævnte 24 sange kom til at gå under betegnelsen ”De forbudte Sange.” Redaktionen løste problemet med de forbudte sange ved at indsætte hvide sider i sangbogen, hvor de 4 forbudte sange skulle have stået. Titlen på den manglende sang måtte gerne stå der, men versene manglede.

 

I praksis skete der det, at mange lærte de 4 forbudte sange udenad, eller man tilføjede sangene med håndskrift.

 

De forbudte sange er en væsentlig del af Sprogforeningens DNA, derfor er vi stolte over at Danmarkspremieren på Bodil Jørgensens turné med DE FORBUDTE SANGE landet rundt havde premiere i Aabenraa lørdag den 5. september 2020. På grund af Covid-19 desværre ikke på Folkehjem, hvor Sprogforeningen siden år 1900 har haft sit domicil.

 

 

“De danske sønderjyders førstemand” af Hans Schultz Hansen

2018
Omhandler perioden 1862 – 1914.
Medlemspris: 150 kr.
Ikke medlemmer: 198 kr.

Bogen kan sammen med Bog 2 (Genforeningens arkitekt) af medlemmer købes for 250 kr.
Prisen for ikke medlemmer 300 kr.

Bestil bogen på sprogforeningen@gmail.com

Alle de skjalde af H. E. Sørensen

2015
Medlemspris 50 kr.  ikke-medlemmer 100 kr.

Bestil bogen på Sprogforeningen@gmail.com

Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland

2014
Medlemspris 100 kr.
Ikke-medlemmer 150 kr.
Bestil bogen på sprogforeningen@gmail.com

Bogens højskole af Lis Mikkelsen
Medlemspris kr. 50
Ikke medllemer kr. 60

2011
Lægen Aage Lauesgaard, der i 1928 stiftede Sønderjydsk Gruppe- og Udlånsbibliotek, populært kaldet Bogens Højskole havde målet Med dannelsen af Bogens Højskole søgte han at nå sit mål og at få institutionen til at stå som en sønderjysk kulturfæstning.

Lauesgaard satte mange ting i gang, men han formåede ikke at bevare sin store virksomhed, og det hele smuldrede for ham.

Hun rev sønderjyske børn ud af ørnens kløer af Lis Mikkelsen.

2009
Henriette Gubi havde alle odds imod sig men formåede alligevel at sætte sit præg på mange sønderjyske børn i tiden fra 1891-1894. Det var midt i udlændighedstiden, og det danske sprog truedes af det store sprog sydfra. Henriette Gubi rejste fra gård til gård og underviste børnene i dansk sprog og dansk kultur. Hun var aldrig i tvivl om, at hun gjorde det rigtige.
Læs om en kvindeskæbne der var lidt anderledes end de fleste.

Medlemspris kr. 50 
Ikke medlemmer kr. 60

Genforeningsstene i Sønderjylland

2008
af Ingolf Haase med indledning af Inge Adriansen
udgivet i samarbejde med Historisk Samfund for Sønderjylland
Bogen er en registrant over Sønderjyllands 135 genforeningssten og deres historie

Medlemspris kr. 100,-
Ikke medlemmer kr. 150

Det nationale Portrætgalleri på Folkehjem

2005
I anledning af Sprogforeningens 125 års jubilæum har foreningen, i samarbejde med Historisk Samfund for Sønderjylland, udgivet en bog med farvegengivelser af alle Billedsalens portrætter med tilhørende personbiografier.
Portrætter af kendte sønderjyder, der har fået plads i Folkehjems portrætgalleri, kan fortælle om et betydningsfuldt afsnit af Sønderjyllands historie, lige fra den nationale vækkelsestid i det 19. århundrede, med den følgende sprog- og nationalitetskamp til genforeningen og videre om det opbyggende genforeningsarbejde til nutiden.
Vi ser billeder af mænd og kvinder, som hver for sig, på fremtrædende poster, har gjort en indsats i den danske sags tjeneste.

Medlemspris kr. 150
Ikke medlemmer kr. 200

Højskoleforstander Aage Møllers (1885-1978) erindringer

 

Leveres som MP3 lydbog eller som USB-stik – Medlemspris 130 kr. + forsendelse

Højskolemanden og den grundtvigske frimenighedspræst Aage Møller grundlagde i 1921 Rønshoved Højskole.

Lydbåndet er indtalt i 1975 og spilletiden er 6 ½ time. Den 90 årige Aage Møller fortæller om sit liv med den danske folkehøjskole – som forstander, som præst og som foredragsholder. Han fortæller desuden om det lokale samfund ved Flensborg Fjord, hvor han boede det meste af sit liv.

Andre udgivelser

Sprogforeningen gennem 100 år incl. tillæg
ved Anders Feilberg Jørgensen, udgivet af Sprogforeningen, kr. 25

Med Lune og bid – 100 år med Sprogforeningens Almanak
ved Eske K. Mathiesen, udgivet af Sprogforeningen 1995, kr. 25

En sønderjydsk Skæbne
et udvalg af Nicolai Svendsens erindringer, udgivet af Sprogforeningen 1963, kr. 25

Sprogforeningens Almanak
– salg og bytte, evt. afleveres til opbevaring

Register til Sprogforeningens Almanak, bind I og II, gratis

Klistermærke: Sproget forbinder – 30 stk., kr. 50

Bøgerne bestilles ved henvendelse til
Sprogforeningen
Haderslevvej 7
6200 Aabenraa
Tlf.: 22181938
Mail: sprogforeningen@gmail.com

Ved salg under kr. 300 tillægges forsendelsesomkostninger kr. 30
Ved salg over kr. 300 afholdes forsendelsesomkostingerne af Sprogforeningen

Sprogforeningen i Sydslesvig har udgivet:

Plakater

Plakat med puslespilsbrikker, 1996, Helge Krempin

Bøger
Marie i børnehave 2013
Pixi-bog af Eva Sverdrup Løssing

Øvrige udgivne bøger

Mit dejligste danske ord 2008

Sydslesvigske Lejlighedssange 2007

Lanternesange  2005

Julesangbog  2002 i samarbejde med SSF, genoptrykt 2009